6.-22. maj

Så er der igen blog!
Denne gang er der ikke sket så meget nyt udover, at Viggo Søgaard (grundlæggeren af Voice of Peace) var i Chiang Mai i sidste uge og gav mig nogle ekstra opgaver, nemlig at lave nogle små videoklip der skal vises på Missionsforbundets Sommerstævne og i forskellige kirker i Danmark. Klippene skal bl.a. være om Mae La flygtningelejr, en takke-video fra VOP til det danske Missionsforbund og en video omkring, hvordan det er at være volontør i Thailand. Det er dejligt at få noget varieret arbejde og jeg har brugt de sidste par dage på at kigge stort set alle mine videoklip og billeder igennem på min computer - og det er ikke så lidt!! Men det er hyggeligt og jeg får lov til at være lidt kreativ. Det kunne næsten heller ikke passe bedre da Merry i øjeblikket er på Pillepinerne og jeg derfor ikke har så meget mulighed for at arbejde sammen med resten af musikteamet da vi ikke kan kommunikere.
Til gengæld har jeg fra i sidste uge fået anskaffet mig en thai-underviser, der kommer to gange om ugen og underviser mig i enkeltundervisning og selvom det er svært, nyder jeg det virkelig og lytter hver dag til de cd-rommer hun har givet mig. Hun har på en eller anden måde fundet ud af, at jeg er frivillig og derfor ikke tjener nogle penge, så hun har tilbudt at undervise mig helt gratis - fremfor 200 baht i timen (40 kr.)! Det lyder ikke af meget, men når man har vænnet sig til at kunne spise sig mæt for 4 kr., er det pludselig en helt anden snak!

Det er endeligt blevet besluttet, at jeg d. 14. juni tager til Mae La flygtningelejr med to norske venner og arbejder der i tre uger, hvilket jeg ser rigtig meget frem til! Jeg er så småt begyndt at indstille mig på det og tror og håber vi får os nogle meget lærerige oplevelser.

Derudover vil jeg nu offentligt erklære, at jeg bliver i Chiang Mai i 8-9 måneder fra september 2011 til maj/juni 2012 til dem der endnu ikke har hørt det. Der er for meget arbejde at gøre for mig i Thailand til at jeg kan rejse herfra allerede, men det bliver ikke til længere end det, for jeg har en uddannelse og et liv i Danmark der venter på mig og jeg ved også, at jo længere tid jeg udsætter det, jo sværere bliver det at give slip på Thailand. Altså er min beslutning at jeg bliver her i 8-9 måneder og derefter flytter tilbage til Danmark.

1.-5. maj (youth camp)

Så er der blog igen!
Denne gang har jeg været en tur sydpå i provinsen Rayong, ca. 3 timer syd for Bangkok (10 timers kørsel fra Chiang Mai) med 20 unge mennesker og 10 ældre/børn. Søndag efter gudstjeneste i Merrys kirke, Thai Lanna Church, hvor jeg har været nogle gange, kørte to minibusser og to personbiler på lejr. Jeg havde mødt nogle af de unge før og selvfølgelig Merry og hendes familie, men jeg fik hurtigt nye venner og selvom de ikke taler flydende engelsk, forstår de det meste, hvis man bare taler lidt langsomt og simpelt... Jeg sad i en af minibusserne, hvor der var fladskærm og det hele, så vi så thai-comedy (og en amerikansk film for min skyld) det meste af vejen, så tiden gik stærkt. Kl. ca. 22 var vi ca. halvvejs (Sangburi), hvor nogle overnattede af de unge overnattede i en kirke og vi andre overnattede på et nærliggende hotel.

Dagen efter ankom vi til Rayong omkring kl. 15, hvor vi resten af dagen slappede af og nød den "kølige" brise fra havet og en frisk svømmetur i det virkelig varme vand! Ikke ligefrem noget man blev nedkølet af, men bedre end ingenting og stranden var dejlig sandet uden sten og tang, så vi kunne ikke klage. Om aftenen lavede vi aftensmad sammen, hvorefter vi mødtes til lovsang og andagt ved Merrys far, rev. Rudy. Dette tog et par timer og så var det ved at være tid til at komme i seng.

Madlavning ved "de gamle"

Tirsdag d. 3. maj var min yndlingsdag på hele lejren: vågnede kl 5.30 og var lysvågen, så jeg besluttede at løbe en tur langs stranden i solopgangen - virkelig smukt! Kl 7.30 havde vi gruppesamling i 30 min efterfulgt af morgenmad og lovsang fra 9-10. Kl 10 kørte vi (næsten) alle sammen ca. 30 km til Ko Samet, en ø et stykke uden for Rayong. Vi skulle sejle med en hyggelig lille træbåd til øen og det var bare skønt at mærke brisen fra havet og hinandens selskab. På Ko Samet gik vi en god tur gennem nogle turristede gader fyldt med souvenirs og ting og sager og havde eller sen dejlig eftermiddag ved den hvideste strand jeg nogensinde har set! Noget der dog er lidt sjovt er, at thailænderne bader i t-shirt og shorts. Heldigvis havde jeg spurgt Merry om dette inden vi tog af sted da jeg havde på fornemmelsen, at man ikke badede i bikini, men jeg vænnede mig hurtigt til det og selvom jeg godt kunne bruge lidt ekstra sol på maven, var jeg glad for, at jeg så ud som de andre, så jeg ikke fik for meget opmærksomhed :-) Det er bare noget vi ikke tænker på i Danmark, men noget man skal være meget påpasselig med i Thailand, selv i turristede områder. Om aftenen spiste vi grillede rejer, blæksprutter og fisk direkte fra havet ved stranden med solnedgangen i baggrunden. Bagefter sang vi lovsang og hørte andagt på tæpper på stranden og nød hinandens selskab i flere timer den aften!

Onsdag var sidste dag, hvor vi om eftermiddagen kørte til en anden nærliggende strand, hvor der var reserveret plads i et slags hus uden vægge på stranden, hvor vi sang lovsange og hørte andagt, denne gang fra Merrys bror Daniel. Der var egentlig ikke meget program på den dag, så vi badede, spillede fodbold (folk blev dog noget overraskede over, at den hvide pige spillede fodbold som den eneste pige med alle drengene!) og slappede af i varmen. Det er svært at tage sig sammen til at være meget aktiv, når det er så varmt. Aftenen forløb som dagen før med grill, lovsang og andagt samt vidnesbyrdsaften, hvor jeg selvfølgelig blev bedt om at sige noget.

Aftensmad ved stranden

Torsdag gik med at sidde i minibussen, men folk var så søde mod mig og det føltes slet ikke om 10 timer, så før jeg vidste af det, var vi hjemme. Jeg sov dog godt natten til fredag, men det var vel bare tegn på, at man har haft noget at se til...
Tak for nu!