1.-16. april (Sonkran/vandfestival)

Kære Danmark!
Puha, jeg må se at få skrevet blog noget oftere! Men som jeg skrev i sidste blog, er det let at glemme når det efterhånden er blevet hverdag for mig hernede, så jeg vil prøve at plukke de vigtigste dage ud siden sidste blog...

Torsdag d. 31. marts var jeg til Foundraising Curry Dinner for en gruppe unge fra en kirke, der gerne vil rejse to uger til Indien til næste år for at missionere og med denne indiske middag, forsøgte de at samle penge ind til dette. Der var masser lækker mad og en masse nye mennesker jeg blev præsenteret for! Bl.a. familien Potters, der bor ca. 50 m fra VOP. Jeg kom til at snakke med moderen Debbie der fortalte mig, at deres 4 døtre indtil nu har fået klaverundervisning, men deres klaverlærer er lige rejst tilbage til USA, så jeg tilbød at undervise alle 4 piger hver tirsdag efter arbejde til gengæld for et måltid mad. De er nogle dejlige mennesker og jeg glæder mig til at se, hvordan det kommer til at gå på tirsdag!

Onsdag d. 6. april var kontoret lukket da det var en national feriedag i Thailand og jeg besluttede mig derfor for at forsøge at fare vild på min lånte cykel for at give mig selv lidt bedre stedsans. Det lykkedes tilsyneladende ikke, men jeg fik en god lang cykeltur rundt i Chiang Mai centrun på et par timer og nu føler jeg efterhånden, at jeg kan finde rundt mere eller mindre uanset hvor jeg er (sådan da)...

Hvad angår min engelskundervisning, nyder jeg det stadig og føler også, at minde "elever" følger med og lytter til hvad jeg siger. Jeg har endda fået endnu en, nemlig vores nye PR & Informations-kvinde, Sukuman. Hun har et nogenlunde engelsk, men vil gerne blive bedre til at skrive på engelsk og har endda sagt, at hun gerne vil undervises to dage om ugen, hvilket jeg synes er en rigtig god ide og noget jeg vil foreslå mine andre elever efter ferien!

Lørdag d. 9. april holdt Bruno (danskeren, der har boet i en anden lejlighed på VOP i tre uger) sin fødselsdag ved at invitere mig, Merry, Sukuman, ajhan Virat, Kendall Copp (leder af et kristent printer-firma i Chiang Mai) og en kvinde jeg ikke kender, til Kanthok Dinner. Desværre måtte ajhan Virat og Sukuman melde afbud i sidste øjeblik. Kanthok Dinner er en typisk thailandsk middag, hvor man ofte sidder på gulvet og spiser sticky-rice samt får serveret en masse små retter løbene. Derudover bliver der vist et flot show med dans og drama som man i slutningen af showet kan vælge at være med til...
Efter middagen, kørte Merry og jeg forbi et marked og hyggede der i en times tid før vi kørte hjem. 

Søndag d. 10/4 cyklede jeg til House of Praise på min cykel uden gear... Dårlig ide! Jeg fik af vide, at der var 4 km, men da det kom til stykket, var der 8, så 15 min. var ikke nok og jeg kom "en smule" for sent.
House of Praise er den kirke jeg har valgt at komme i, der er ledet af en australsk præst, så alt foregår på engelsk og der er en del jeg kender fra andre steder og jeg føler mig godt tilpas der. Efter gudstjenesten kørte jeg og tre veninder til en sø ca. 20 km uden for Chiang Mai, hvor vi spiste frokost og badede - og inden vi fik set os om, var der mindst 30 unge fra kirken! Dejligt at føle, at folk bakker op om sociale arrangementer. Vi blev hængende i et par timer indtil det begyndte at regne og så var den dag ved at være til ende.

Mandag d. 11/4 havde Merry og jeg arrangeret store bagedag! Inden da besøgte vi en 2. hand butik, hvor vi brugte mindst 2 timer og fik købt aaaalt for meget tøj - men til ingen penge! Planen var, at det bare skulle være os to, men vi endte med at være 5 i alt, hvilket var skønt! De tre andre var tre piger fra Merrys kirke som jeg har mødt nogle gange før og vi fik bagt cookies, cheesecake og brownies samt lavet ægte thai-mad til frokost, så nu ved jeg også hvordan det foregår! Hele dagen gik med at bage og lave mad og efterfølgende at se en film, så det var en dejlig afslappende dag inden resten af ugen, der skulle blive meget mere aktiv end jeg troede...

Fra venstre: Aee, You, Ice og Merry (det er sikkert stavet forkert, men det er sådan jeg husker deres navne)

Tirsdag og onsdag var jeg ude og klatre igen fra kl. 7 om morgenen begge dage. Det lyder tidligt når man har ferie (og det var det egentlig også), men det er bedst om morgenen når det er køligt og hvis man er de første, får man lov til at klatre med aberne indtil de forsvinder, hvilket er virkelig fedt! De er meget nysgerrige og sommetider var de kun 5 m fra os. Onsdag begyndte det dog at regne allerede kl 11 og så kan det godt være lidt farligt at klatre, så vi valgte at spise en tidlig frokost, hvorefter vi kørte direkte til Doi Kuhn Tan, der er et bjerg ca 1 times kørsel fra Chiang Mai. Familie Potters samt 3-4 andre familier tog derop mandag og ville blive der hele ugen, så vi hikede derop i silende regnvejr med oppakning og det hele, hvilket i sig selv var en oplevelse. Hvis det ikke havde regnet, havde det ikke været en særlig hård tur, men vandet gjorde den jordede vej meget mudret og det tog et godt stykke tid at gå de 5-6 km op ad bjerget. Men frem kom vi! Det regnede resten af dagen, så vi sad bare og spillede spil og hyggede hele aftenen, hvilket ikke gjorde mig det mindste, for jeg var ret træt allerede og Hosie og Jesse (to ret så aktive FBRs) havde allerede overtalt mig til at hike til toppen kl 5 morgenen efter for at se solopgang.

Torsdag kl 5.00 var jeg godt nok træt! Men op kom jeg og hvor var jeg glad for at jeg gjorde det. Jeg har bevidst ikke taget nogle billeder af solopgangen da det aldrig er lige så flot på billeder og I ville bare blive skuffet. I stedet vil jeg forsøge at beskrive hvad jeg så: efter at have hiket ca 30 min i et rimeligt tempo for at følge med de andre, trådte jeg lettere forpustet op på en mindre græsåbning på toppen af Doi Kuhn Tan. På trods af, at jeg var lidt forpustet måtte jeg holde vejret da jeg langsomt gik hen til hegnet, og foran mig åbnede sig et hav af hvide skyer, der blændede mig mere end den flotteste mørkerøde sol jeg nogensinde har set! Det var perfekt: solen dukkede forsigtigt frem bag en sky, der var nogenlunde i højde med os og som vi stod der, føltes det som om den kom tættere og tættere på os og det gjorde det bestemt ikke mindre smukt at se 4-5 andre bjergtoppe dukke op mellem skyerne under os - wow! Jeg aner ikke hvor lang tid vi stod der uden at sige noget, måske 30-45 min. Ikke længe nok i hvert fald!
Da vi kom tilbage til lejren var det tid til morgenmad og derefter hikede vi ned til bilen igen for at køre direkte ind til Chiang Mai centrum for at fejre Sonkran.
Mitch og Carol, et ægtepar fra FBR, havde åbnet deres hjem for alle os unge og der blev serveret en let frokost inden vi begav os ud på en 10 km løbetur rundt om voldgraven. I centrum af Chiang Mai er der en firkantet voldgrav, der måler ca 6.5 km hele vejen rundt (+ vejen fra Mitch and Carols). Det var godt nok en fed oplevelse! Hele byen var på den anden ende, folk dansede, grinede og kastede med vand alle vegne og nogle steder var vejene næsten helt oversvømmede. Det tog os vel nogle timer da vi ikke løb hele tiden, men også kastede vand på hinanden og på alle andre, der var med. Da vi kom hjem var vi godt nok trætte og der gik ikke lang tid før jeg kørte hjem og gik tidligt i seng.

I dag (søndag d. 17/4) har jeg igen været til en dejlig gudstjeneste i House of Praise med efterfølgende frokost og nu forsøger jeg at slappe lidt af inden hverdagen begynder igen.
Happy Sonkran alle sammen!